
Næste udstilling i Kulturhjørnet:
DEN LOKALE UDSTILLING 2010
Den Lokale Udstilling åbner den 16. august, og som altid kan alle med tilknytning til Langå deltage. Læs mere om tilmelding her på hjemmesiden klik på "Udstillinger".
25 ÅRS JUBILÆUM
Til august er det 25 år siden, man kunne opleve den første lokale kunstudstilling på Langå Rådhus - og med den starten på Langå Kunstforening. Det markeres i Kulturhuset Langå:
MANDAG D. 16. AUGUST kl. 18-20.
Det var netop lokale kunstnere, der stod bag den første udstilling i 1985, og derfor har kunstforeningens bestyrelse valgt at fejre jubilæet samtidig med åbningen af Den Lokale udstilling 2010. Det foregår fra kl. 18 i Kulturhjørnet, hvor en af initiativtagerne til Langå Kunstforening, Villy Madsen, holder åbningstalen. Arrangementet fortsætter i Kulturhusets café, hvor kunstforeningen byder på lidt at spise og drikke. Der vil også være et musikalsk indslag.